Yaesu FT-736R PSU reparation


I gratefully acknowledge AE6HC and N1MIW for their update of my repair documentation
and DL7VHF for his schematic diagrams.


Den indbyggede AC/DC strømforsyning i FT-736R får ofte "hedeslag" efter ca. 10 års drift. Årsagen er normalt udtørrede elektrolytkondensatorer eller dårlige lodninger på strømforsyningskortet FP-1274A på grund af varme.
De første symptomer viser sig ved problemer ved opstart af stationen, det kan f.eks. være få svagt lysende LED'er på frontpanelet eller at stationen slet ikke starter op, den er 'død'.

Den mest almindelige kilde til problemet er at C9 (220 µF/35 V) har for stor indre modstand (ESR) eller C12 (1 µF/50 V) ligeledes med for høj ESR. De øvrige elektrolytkondensatorer trænger sikkert også til en udskiftning p.g.a. udtørring.


Trin 1 - Fjern strømforsyningen fra stationen og adskil enheden.

a. fjern netkablet fra nettet

b. fjern radioens bunddæksel

c. fjern de 3 lange M3 skruer fra bagsiden som sikrer strømforsyningens køleplade til bagpladen

d. fjern de 2 skruer fra bunden af chassiset (i midten, fastholder PSU'ens bundplade til chassiset)

e. løft PSU'en ud

f. fjern PSU'ens dækselskruer og de 4 PCB sikkerheds skruer som holder beskyttelsesgitteret og toppladen.


Trin 2 – Visual inspektion af PSU printkortett

Printpladen er sædvanligvis misfarvet mellem de to 470 µF/200 V elektrolytkondensatorer og transformeren. Årsagen til dette (og kondensatorernes forkortede liv) er to meget varme basismodstande 33 ohm/2 W (R17 and R18). Se fig. 1.




Fig 1. - Check C8, C9, C12 (C12 er fjernet her, brændt i stykker) og C22. De er helt sikkert ude af spec.


Trin 3 – Reparation og udskiftning

a. jeg forslår, at du i det mindste udskifter C8, C9, C12 eller bedre alle elektrolytter på printkortet med +105 C/low ESR typer.

b. udskift R17 and R18 (optional) med et par 5 W, 33 ohm modstande. Installer de nye modstande lodret og klip ikke de lange ender af, men vikl dem rundt om et passende bor, så noget af varmen fra modstanden ikke ledes ned i printpladen men afgives til luften i stedet.

c. lod alle de mistænkelige, krakelerede eller kolde lodninger igennem med nyt tin/flus især omkring transformeren.

d. fjern omhyggeligt alle loddeklatter og andre urenheder, der ikke hører til på boardet.

e. Reinstaller toppladen, gitteret og prøv kortvarigt om enheden fugerer normalt med AC kablet tilsluttet. Gør den det fjern kablet igen og geninstaller enheden i stationen.




Fig 2. Du bør især inspicere loddesiden for dårlige lodninger,
og her er der helt sikkert en begyndende krystallinsk omdannelse af tinnet.





Fig 3. Mit råd er derfor:

Lod alle lodninger igennem og tilfør lidt nyt loddemiddel, så lodningerne bliver 'smukke' at se på,
specielt indenfor det 'varme område' på printet bør du være særlig omhyggelig.



Med hensyn til fornyelse af komponenter vil jeg foreslå, at du som absolut minimum udskifter C8, C9 og C12, og det er anbefalelsesværdigt, at de igen bliver af typen: 105°C, long life og Low ESR (Equivalent Series Resistance).

Ikke for at reklamere, men ELFA fører de rette typer:

Ref.Oprindelig værdianbefalet alternativELFA-nr.
C6, C7470 µF/250 VOprindelig værdi67-046-71
C856 µF/50 VOprindelig værdi67-187-20
C9220 µF/16 VOprindelig værdi67-150-56
C12, C251 µF/50 VOprindelig værdi67-211-04
C21, C221000 µF/25 V2700 µF/25 V67-229-20
C230,47 µF/50 VOprindelig værdi67-124-91
C26680 µF/35 V1000 µF/35 V67-229-87
R17, R18*33 ohm, 2 W33 ohm, 5 W, 5%60-463-12
Blæser*n/a40x40x10 mm blæser54-125-56
Zenerdiode*n/aBZX85/C5V170-061-74


DL7VHF's FT-736R PSU diagram


DL7VHF's FT-736R modificerede PSU diagram


PAØFRI's FT-736R nyeste PSU diagram med kommentarer


ELFA's home page



OBS!

Jeg kan varmt anbefale at montere en 40x40x10 mm blæser inden i strømforsyningskabinettet for at fordele/fjerne varme fra komponenterne, således at elektrolytterne ikke skal udskiftes igen.
ELFA kan levere en sådan ventilator type, ELFA-nr.: 54-125-56

Der er kun et sted at anbringe ventilatoren, og det er midtfor printet monteret helt oppe ved toppladen.
Prøv som forsøg at montere ventilatoren med en enkelt 3 mm skrue for at se, om den er monteret rigtigt, dvs. at der er plads til den for de printmonterede komponenter, tæl evt. huller fra kant eller lign. Der kan måske være forskel på hullernes placering på de forskellige strømforsyninger (jeg har kun modificeret denne ene strømforsyning til FT-736R).



Fig 4. Læg mærke til de to ovaltfilede huller til ventilatoren.
Hullerne er boret op til 3,8 mm før de files ovalt op med en egnet fil (nøglefil).





Fig 5. Ventilator med de 2 stk. 3,5 mm selvskærende skruer





Fig 6. Ventilatoren på plads, ledningerne klippes 12 cm fra ventilatoren





Fig 7. En 5V1/1,3W zenerdiode plus et stykke krympeflex monteres i ventilatorens minusledning
(ventilatoren kører med nedsat forsyningsspænding for at få forøget levetid og nedsat akustisk støj)





Fig 8. Nu er ledning og diode klar til montage i printet





Fig 9. Læg mærke til hvor og hvordan ledning og zenerdiode monteres i printet





Fig 10. Her skimtes ventilatoren gennem gitteret





Fig 11. Den modificerede strømforsyning er nu klar til montage i FT-736R.



Får du behov for udskiftning af TR4 (2SC3536) har PA0FRI anbefalet BUV48A som en mulig erstatning.

Held og lykke med ændringerne.



Du er meget velkommen til at kommentere denne ombygning.

mail link

Opdateret d. 3.10.2012